|
Afsluttede projekter Her finder du de IMCC projekter indenfor udviklings- og hjælpearbejde, som er afsluttede, men som kan fungere som inspiration til opstart af nye eller lignende projekter for andre IMCC'ere.
Hvis man gerne vil vide mere om de enkelte projekter, kan man kontakte den evt. kontaktperson for projektet eller skrive til IMCC's landssekretær på secretary@imcc.dk.
Libanongruppen

Libanongruppen planlægde et kombineret sundheds- og konfliktløsningsprojekt i en af Beirut-egnens palæstinensiske flygtningelejre. Projektet afsluttedes i 2008.
Projektideen tog form i 2005, hvor en dansk IMCCer og projektmedlemmer fra DUFs kontaktseminar i Cairo mødte en IFMSA-kollega fra Libanon. Han præsenterede hende for det samarbejde, som LeMSIC allerede havde kørende hver sommer med den schweiziske IFMSA branch, i en palæstinensisk flygtningelejr. Han udtrykte imidlertid ønske om, at libaneserne blev inddraget mere aktivt i projektplanlægningen, og den ide satte de to IFMSA kolleger sig for at gennemføre. I april 2007 mødtes repræsentanter fra LeMSIC og IMCC igen. Der blev hurtigt fulgt op på det vellykkede besøg i palæstinensiske flygtningelejre, hos WHO, UNRWA og kollegerne på det amerikanske universitet i Beirut, idet repræsentanter fra vores to organisationer mødtes i Jordan i maj 2007. Her påbegyndte de den indledende planlægning på DUFs projektplanlægningsseminar.
Medlemmer af gruppen var på DUFs partnerskabsidentifikation i Beirut, april 2007 og derefter ansøgning til endnu en tur i efteråret 2007. Målet var først og fremmest at få påbegyndt pilotprojektansøgningen sammen med vore libanesiske kolleger fra LeMSIC, samt at etablere kontakt til libanesiske konfliktløsningsundervisere og palæstinensiske studerende. Selve projektet løb af stablen sommeren 2008.
Projektet fandtes i København og bestod af en tværfaglig gruppe (fra medicin, freds- & konfliktstudier, statskundskab, religion, sociologi og mellemøststudier).
Projektkoordinator og kontaktperson: Tine Verner Karlsen tverner@gmail.com
Operation 2015

Operation 2015 forsøgte at udbrede kendskabet til FN’s otte udviklingsmål – de såkaldte 2015 mål - blandt medicin- og folkesundhedsvidenskabsstuderende i Danmark.
Via fotoudstillinger, paneldiskussioner, filmfremvisninger mv. oplyste vi om 2015målene, som er 8 specifikke, tidsbestemte mål mod en mere bæredygtig og velstillet verden, hvoraf flere er direkte sundhedsrelaterede. Der afholdtes i alt 8 kampagner om FN’s 8 udviklingsmål, i forsøg på at implementere international sundhed på de medicinske studieordninger.
Der afholdtes 2 kampagner pr. semester, og vi forsøgte at fordele ansvarsområderne blandt de aktive medlemmer i de forskellige byer, således at arbejdsbyrden ikke blev for stor.
Projektet fandtes i København, Odense, Esbjerg og Aalborg og bestod af studerende fra flere forskellige studieretninger.
Operation 2015 var ligeledes med i kampagnen 'Der skal folk til'.
Kontaktperson: Anne Sofie Pinstrup anne.sofie.imcc@gmail.com
|