|
Fundraising er en vigtig del af mange undergruppers arbejde.
Når fondsansøgningen er skrevet og skal sendes:
Når fondsansøgningen sendes af sted, skal der sendes en kopi til landssekretæren på secretary@imcc.dk eller en liste over hvilke fonde, der er søgt (se andre procedurer for ansøgninger over 30.000 kr.). Således danner organisationen sig et overblik over hvem der har søgt hvilke fonde og ved hvem der skal have pengene, når de bliver sat ind på IMCC’s konto.
Når fondsmidler er modtaget
Når fondsmidlerne er modtaget sendes en kopi af bekræftelsen til IMCC’s landssekretariat på samme mailadresse som ovenfor. Modtages midler fra offentlige organisationer indsendes kopi af kontrakt.
Ansøgninger over 30.000 kr.
Fondsansøgninger på over 30.000 kr. skal godkendes af IMCC’s bestyrelse. Dette sker ved at man sender en mail til landssekretæren med kopi af ansøgningen, der så videreformidler denne til bestyrelsen. Det vil i praksis ikke være noget problem at få godkendt sin projektansøgning, men husk at det godt kan tage et par dage.
Ansøgninger til godkendelse
Ansøgninger over 30.000 kr samt til nedenstående institutioner skal sendes til bestyrelse og landssekretariat og godkendes, for at sikre muligheden for at lave koordinerede ansøgninger, samt at kvaliteten af disse ansøgninger er i top. Institutionerne til hvilke ansøgninger skal godkendes er: • Dekanerne og andre institutioner forbundet med universiteterne • DUF • Projektrådgivningen • Ministerier • Danida • FADL
|